2014 - bedste nye unika


Foto: Smykkeserien Er af Helle Bjerrum/Fotograf: Ole Akhøj

Smykkedesigner Helle Bjerrum modtog Håndfuglen 2014 for unikaserien ER. Juryen udtalte:

”Særligt lægger vi vægt på seriens indre konceptuelle sammenhæng. Eksperimentet begynder med en fingerring, der går igennem en forandringsproces og går tilbage til sit udgangspunkt, men stadig bibeholder klarheden i  konceptet. Hun udfordrer smykkets natur i form, idé, materiale og rum og formår stadig at forholde sig til hele kroppen.”

Serien ER består af 4 fingerringe 1 broche i materialerne sølv, plexiglas og træ.

Jury:
Matthias Hvass Borello (kunstkritiker), Jeanne Rank Schelde (kunsthistoriker) samt Isabel Berglund (tekstildesigner)

Læs mere om Helle Bjerrum