Frue Plads er igen i år Nordens største udendørs marked


Fotograf: Dorte Krogh

130 professionelle kunsthåndværkere og designere har i år tilmeldt sig Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads. Siden markedet første gang fandt sted i 1983 har det udviklet sig til Nordens største udendørs marked for professionelt kunsthåndværk og design. Hvert år deltager en fast kerne af udøvere, men omkring halvdelen af deltagerne er nye.
Markedet arrangeres af foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere, og kun medlemmer af foreningen har mulighed for at sælge på pladsen. Dette sikrer en høj kvalitet i de mange forskellige produkter og værker.
For at blive medlem af Danske Kunsthåndværkere & Designere skal udøverne enten have en uddannelse fra landets professionelle designskoler, have samlet point eksempelvis via kuraterede udstillinger eller have deres værker bedømt af foreningens optagelsesudvalg.

Næste optagelsesfrist ved point: 5. april 2015