Prisvindere på ministerkontoret


Foto: Værker af  Christian Bruun på ministerkontoret

Danske Kunsthåndværkere viser løbende kunsthåndværk på kulturministerens kontor. Aftalen kom oprindeligt i stand med den tidligere kulturminister Uffe Elbæk og er nu videreført af kulturminister Marianne Jelved, som også åbnede Kunsthåndværkermarkedet ved markedets 30 års jubilæum i 2013. Udstillerne på kontoret er vindere af markedsprisen Håndfuglen og andre medlemmer, som har gjort sig særligt bemærket.

Den aktuelle vindues-udstiller er keramiker Christian Bruun, som modtog markedsprisen i 2011 i kategorien bedste nye unika for sine store flotte havekrukker.

I starten af august indtager kunsthåndværker Gitte Helle vinduerne med fine og historiefortællende porcelænsfigurer. Gitte Helle modtog Håndfuglen i 2007.
Både Gitte Helle og Christian Bruun deltager på Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads 2014.

Læs mere om Christian Bruun

Læs mere om Gitte Helle

Læs mere om kunsthåndværk på ministerens kontor